Ikke noget at tale om - Anne Zenon - Hæftet Bog - Brændpunkt - 2019 - Dansk - Booktok.dk
Description
vi taler ikke om børnene vi knalder børnene er ikke synkroniseret de kører en 7/7 tilsammen er vi som et ur der går forkert en hær af stedsøskende ude af takt Nyskilte Kathrine i midten af 30 ́erne pendler mellem moderskab og pludselig opstået ungdom i 9/5-ordning. Efter skilsmissen befinder hun sig et fremmed sted i sit liv, hvor musik og sex konkurrerer med madpakker og sengetider. Kathrine indleder et lidenskabeligt forhold til en sanger. Hun kaster sig hovedkulds ind i forholdet og mister sig selv. Kathrine er primærfamiliens mønsterbryder og eneste akademiker i arbejderfamilien, men hun er ikke trådt ud af mønsteret med at lade sig styre af en mand. Dette mønster gælder ikke mindst i forhold til hendes far, og et personligt opgør er uundgåeligt. Anne Zenon , f. 1974, er uddannet cand. comm. og arbejder som kommunikationsrådgiver. Anne Zenon var med til at grundlægge Novelleforlaget, der i en årrække udgav digitale noveller. Digtromanen "Ikke noget at tale om" er hendes litterære debut.