Et ødselt øjeblik - Louise Stuhr - Hæftet Bog - Forlaget mellemgaard - 2025 - Dansk - Booktok.dk
Description
Digtene er inspireret af europæisk lyriktradition med stemmer, der følger de mytologiske elementer vand, luft, ild og jord. Digtene er præget af klassiske temaer som længsel, sorg og kærlighed, ofte med en tone af noir. Især behandles menneskets søgen efter mening med fokus på sprogets iboende skønhed. Uddrag af bogen Regnens duft dine ord i regnen en duft af slået hø tidens fine tåge hjemsøgt af fugle skoven gylden over stubbede aks farven i din stemme båret væk af høsten måden du hviskede mit navn Om forfatteren Louise Stuhr (f. 1961) er født i Danmark og vokset op på Sjælland som barn i en lægefamilie. Hun er uddannet jurist, arbejder i en bioscience-virksomhed og har boet flere år i udlandet, bl.a. i Tyskland og England. Det er især naturen, der inspirerer hendes tekster. Tidligere udgivelser omfatter romanen Spor i cirkler hos Forlaget mellemgaard, engelsksprogede Keats-inspirerede digte på densmallebog.blogspot.com og danske digte i forlaget Det Poetiske Bureaus tidsskrift.