Klättermusen Freke 2.0 Salopettes Regular Dame M Grå/Sort Skalbukser
Skalbuksen over dem alle! Ingen over, ingen ved siden af! Second to none! Så kort kan den enestående Freke 2.0 Salopettes Regular Dame fra de svenske eksperter hos Klättermusen beskrives. Og så alligevel: Disse skalbukser er så gennemførte, at de fortjener en mere detaljeret beskrivelse, så here we go:Uopslidelig og fænomenal pasform er de første ord, der falder én ind, når man prøver et par Klättermusen Freke 2.0 Salopettes Regular Dame. Dette skyldes først og fremmest en helt fantastisk skæring, men også materialevalget, der er en blanding af det bløde og smidige Cutan Super Stretch Nylon, der består af et slidstærkt, strækbart og miljørigtigt Ultramid Bio Mass Balanced Polyamide (ja, det hedder det!) pålamineret en af Klättermusen udviklet (biologisk nedbrydelig!) membran, 3-Layer Cutan, der sikrer fuldkommen vandtæthed, vindtæthed og god åndbarhed. Membranen er uhyre strækbar, hvilket kommer til sin ret i disse meget strækbare bukser, hvor det ikke kun er enkelte paneler, men det meste af buksen, der er strækbar. Undtaget er dog området omkring de formsyede knæ (lavet som et dobbeltlag) og nedefter, som er lavet i et ekstremt stærkt Kevlar materiale, der tager langt det meste slid fra de store bjergstøvler, skarpe klippekanter, steigeisen og skienes stålkanter.Omkring bagdelen er Freke 2.0 Salopettes Regular Dame forstærket med en strækbar Keprotec fra Schoeller. Også dette er en Kevlar -blanding, der dog er blødere og mere smidig end forstærkningerne omkring knæene og indersiden af benene. Endvidere er denne Keprotec strækbar, hvilket i høj grad højner komforten og bevægelsesfriheden.Klättermusen Freke 2.0 Salopettes Regular Dame er udstyret med en fuld, tovejs lynlås i hver side, der gør det let at trække dem ud over de store støvler og samtidig muliggør ventilation på dage med højt aktivitetsniveau. Denne tovejs lynlås, som er en yderst gedigen og frostsikker YKK Vislon -type, munder øverst ud i en dobbeltknappet såkaldt 'drop seat', der betyder, at du kan klappe 'bagsmækken' ned og forrette din nødtørft, uden at skulle afmontere seler (og dermed jakken!). En meget bekvemmelig detalje - især på de regntunge efterårsdage eller de frostkolde vinterdage på krævende fjeld- og isklatreture. De lange lynlåse i siden er dækket af en bred, afstivet stormflap, der lukkes med en stærk Velcro -kvalitet.Omtrent midt på lynlåsen holdes buksebenet sammen af en kraftig pindelås, som effektivt aflaster lynlåsen, og vidden omkring ankelen justeres meget fikst ved hjælp af en 20 mm bred, enhåndsbetjent nylonrem. Der medfølger et Klättermusen Gaiter Kit, der gør det muligt at integrere en gamache i buksen. Dette sker ved, at den kraftige elastiksnor, der fra fabrikken er monteret i løbegangen nederst omkring ankelen, indbindes i de medfølgende stålwirer, som formes som et U, så de passer under støvlen. Den allerede eksisterende sammensnøring omkring ankelen på buksen gør, at en tæt omslutning omkring ankelen sikres. Simpelthen en genial løsning!På fronten af hvert lår er der fundet plads til en rummelig lomme, som entreres gennem kraftige og meget pålidelige YKK -lynlåse, der bare fungerer under alle forhold! Disse lynlåse er selvfølgelig også dækket af en bred, afstivet stormflap, som med robuste pindelåse perfekt lukker ned over lynlåsene, helt uden brug af Velcro.Klättermusen Freke 2.0 Salopettes Regular Dame kan i livet snøres sammen ved hjælp af en elastisk snorelås, der selvfølgelig kan reguleres med én hånd. Det elastiske panel i lænden sikrer dog, at buksen skal blive siddende, hvor den skal, men fx på de mest krævende klatreruter kan det være rart at få lukket ekstra godt til i livet, så buksen sidder helt tæt til henover maven.Selve bryststykket er fremstillet i en ekstra strækbar, vindresistent, vandafvisende og superåndbar nylonvævning, der på bagsiden er foret med en blød mikrofiber for at give ekstra varme og højne fugttransporten. Samme foring er brugt på bagsiden omkring lænden. På fronten sidder en tovejs lynlås (igen en robust YKK, selvfølgelig!), som dels muliggør ekstra lufttilførsel henover brystet, når der virkelig knokles på randonee-turen eller den lange klatrerute, og dels gør det lettere at forrette den lette nødtørft. Bagsiden af lynlåsen er dækket af to tætliggende, nærmest overlappende stormflapper, som gør lynlåsen vandresistent.Der er desuden på hver side af lynlåsen fundet plads til en lynlåslukket brystlomme, hvis bagside består at et luftigt stretch-net, som ikke nedsætter åndbarheden. De meget brede, elastiske og i øvrigt aftagelige seler er naturligvis justerbare og lukkes med gedigne spænder, som bare holder og holder!Indvendigt i højre ben finder du en Recco -reflektor, der forøger éns chance for hurtigt at blive lokaliseret, dersom man skulle være uheldig at blive begravet i en lavine (forudsat skisportsstedet har det fornødne udstyr!). Denne Recco -ref