118 resultater (0,30730 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

De bedste bibelhistorier - Steen Skovsgaard - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

De sidste timer - Diverse - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

De sidste timer - Diverse - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig Møller Under Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for. Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer . Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020. Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste Mulm En lysende Morgenrøde. -Kaj Munk Sidste Kys, sidste Haandtryk. Farvel, alt godt ønskes jer. Vi længes efter Fred. Farvel alle. -Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944 Kære Mor! Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre. -Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

DKK 172.00
1

Styrk dit barns karakter - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

De nye silkeveje, 2. udgave - Peter Frankopan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

DKK 164.00
1

Sommeren ‘45 - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sommeren ‘45 - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet. Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen. For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse. Om forfatteren: Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

DKK 229.00
1

Bibelens kvinder - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bibelens kvinder - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads. Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage. Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side. Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder. Lisbeth Smedegaard Andersen , født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022 .

DKK 262.00
1

På herrens mark - Matthias Bjørnlund - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

På herrens mark - Matthias Bjørnlund - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

"Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt." Sådan skrev den danske nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog under folkedrabet på armenierne i 1915. Sammen med en lille gruppe danske og norske kvinder opholdt hun sig i det smuldrende Osmannerrige, mens ungtyrkerne brutalt kæmpede sig til magten og systematisk gjorde tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var en enorm virketrang, som der ofte ikke var plads til i de mandsdominerede hjælpeorganisationer, der havde udsendt dem fra Danmark. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de få lov at arbejde, som de havde talent til – som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenerne. Da folkedrabet blev sat i værk og myrderierne tog til, blev de på deres post og hjalp, så godt de kunne. Gennem de danske kvinders dagbøger findes derfor helt unikke øjenvidneberetninger fra det første systematiske folkedrab i moderne tid. Deres heltemodige indsats er sjældent set overgået i dansk historie – alligevel er kendskabet til deres kamp forbløffende lille i Danmark. Det rådes der bod på med Matthias Bjørnlunds gribende og detaljerede beretning. Gennem dagbøger og breve fortæller han kvindernes historie og kaster lys over en tid, der forener kvindekamp, nødhjælpsarbejde og den brutale opdeling af det moderne Europakort. Matthias Bjørnlund (f. 1967) er historiker. Han har gennem mange år beskæftiget sig indgående med Tyrkiets historie og det armenske folkedrab, bl.a. i det priste storværk ”Det armenske folkedrab – fra begyndelsen til enden” (2013).

DKK 229.00
1

Glædens bog, 2. udgave - Desmond Tutu - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Gennem den kulsorte sky - Anne Lise Marstrand Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede. Bent Melchior , tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

DKK 126.00
1

Silkevejene - Peter Frankopan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Silkevejene - Peter Frankopan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ny og billigere udgave af det internationale storværk Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Denne region bandt i mere end tusind år den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejene har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. Silkevejene er blændende historieformidling. Et overdådighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. ”Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” Süddeutsche Zeitung ”En sjælden bog som udfordrer ens syn på verden.” Wall Street Journal ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst.” The New York Review of Books Peter Frankopan , født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er professor og leder af Center for byzantinske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som New York Times og The Guardian . Silkevejene udkom i 2017 og er solgt i adskillige tusind eksemplarer. På dansk er senest udkommet De nye Silkeveje , 2019.

DKK 164.00
1

Gesandt for Danmarks konge - Martin Schwarz Lausten - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Gesandt for Danmarks konge - Martin Schwarz Lausten - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten , født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

DKK 229.00
1

Mit forjættede land - Ari Shavit - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mit forjættede land - Ari Shavit - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af. Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi. En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

DKK 229.00
1

Livskraft - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Livskraft - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bogen bag den populære podcastserie "Sørine og livskraften" Sørine Gotfredsen har erkendt, at kærlighed er forbundet med noget andet og større end den afgrænsede, romantiske kærlighed mellem to mennesker. Den er forbundet med en livskraft, der kan give fornemmelsen af, at man går i ét med sine omgivelser, kommer i kreativt flow eller endda mærker tilstedeværelsen af noget guddommeligt. Forfatteren har på egen krop mærket nedslag af livskraft, når hun som stor pige lyttede til Kim Larsens musik. Som moden og erfaren præst blev hun efterhånden ramt af Grundtvigs salmer om menneskelivet. Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. De skrev begge tekster til samtiden, men løftede disse videre til det universelle. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser, som han lærte at leve med. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. "Livskraft" trækker på forfatterens egne erfaringer med at spejle sig i det store stof, vi er fælles om: litteraturen, sproget, myterne. Hun kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et menneskeliv oftest formes af. Med bogen og den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser hun, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraften.

DKK 217.00
1

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det. Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

DKK 197.00
1

Folket og magten, 2. udgave - Samuel Rachlin - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kovendinger - Johannes Nørregaard Frandsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Gå! - Frédéric Gros - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

En ny rytme i livet - Nanna Schelde (red.) - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

En ny rytme i livet - Nanna Schelde (red.) - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Årgang 1946 er den største i danmarkshistorien. Nogle blev 68’ere og fik siden vigtige og indflydelsesrige positioner i arbejds- og samfundsliv. Andre gjorde ikke så meget væsen af sig, men blev som lærere, sygeplejersker og pædagoger uundværlige i opbygningen af det velfærdssamfund, som tog form og fart fra 1960’erne og frem. En ting har de store årgange fra krigen og efterkrigstiden tilfælles: De forlader i disse år det officielle arbejdsmarked og synes ikke altid, det er særlig sjovt eller nemt! Arbejde er lig identitet og interesse. Journalist Nanna Schelde har mødt 16 modne og modige danskere, som tilsammen repræsenterer alle sider af arbejds- og samfundsliv fra kultur, medier og kirke over erhverv, politik og velfærd. Undervejs i samtalerne om overgangen fra arbejdsliv til en ny tid sænker skuldrene sig, livsklogskaben får plads, og nysgerrigheden vinder over usikkerhed og nervøsitet. Nogle finder rytmen i det nye liv i de nære omgivelser, som trænger til ekstra opmærksomhed. Andre engagerer sig i frivilligt arbejde eller finder pludselig tid til at opdyrke en hobby. For enkelte er denne livsfase forbundet med sorg og tab: Måske var de sidste arbejdsår drøje, eller en elsket ægtefælle gik uventet bort, inden drømmene blev realiseret. En ny rytme i livet er en brugsbog til inspiration for dem, der enten skal forlade eller lige har forladt arbejdsmarkedet. Bogen er opbygget i temaer: - Når pension er en lettelse - Velkommen til et nyt aktivt liv - At planlægge en ny livsfase - At flytte ud eller hjem? - Genopdag verden - Når sygdom og tab spænder ben for det gode liv - De nye superpensionister - Et nyt arbejdsliv venter

DKK 197.00
1

En åben dør, som ingen kan lukke - - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Min vej til vikingernes Byzans - Thomas Frank - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist - Anna Libak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist - Anna Libak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundrede I de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre. Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi. Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne. Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak , født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information , siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen . Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske . Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen . Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

DKK 197.00
1

Massakren i Damaskus - Eugene Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Massakren i Damaskus - Eugene Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Et forrygende interessant billede af Mellemøsten, der samtidig giver en forklaring på alle de nutidige problemer." - Politiken Massakren på tusindvis af kristne i Damaskus i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie. Oxford-professor Eugene Rogan giver i bogen liv til den mellemøstlige verden, som den tegnede sig under det mægtige Osmannerrige. I midten af 1800-tallet var imperiet dog under pres fra alle sider, og det kulminerede med de blodige og voldsomme opstande i det multietniske og religiøst tolerante Damaskus i 1860. Reformer og udefrakommende aktører havde favoriseret det kristne mindretal på bekostning af det muslimske flertal, og pludselig blev mennesker, der havde levet dør om dør gennem generationer, bitre fjender. I løbet af en uge blev mindst 15000 kristne indbyggere dræbt. For at afværge en trussel om fransk intervention lykkedes det en håndfuld modige muslimer at få massakren under kontrol, men det tog et kvart århundrede, før den syriske hovedstad havde genvundet en form for harmoni. Massakren er et eksempel på effektiv fredsmægling. Konflikten afslørede imidlertid store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft, som gav de europæiske stormagter blod på tanden i fht. at ekspandere deres magt og territorier i Mellemøsten. Eugene Rogan , født 1960, er professor i moderne mellemøstlig historie ved Oxford Universitet og direktør ved Center for Mellemøststudier samme sted. Forfatter til de anmelderroste bestsellere ”Osmannerrigets fald” (da.: 2016) og ”Arabernes historie” (da.: 2017). Forfatterens bøger er udkommet i 18 lande.

DKK 229.00
1

Mørkets hoteller - Robert Dam - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mørkets hoteller - Robert Dam - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rystende fortælling om at være barn i en nyreligiøs sekt ^ Det tidligere højtstående Scientology-medlem Robert Dam, forfatter til bestselleren ”Afhopperen” samt hovedperson i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”, fortæller i bogen ”Mørkets hoteller” om børnene i Scientology. En afgørende baggrund for Robert Dams exit fra den nyreligiøse sekt var hensynet til sine egne børns sikkerhed og velvære. Og efter at have vendt Scientology ryggen nager et spørgsmål ham stadig: Hvordan havde og har de mange børn i bevægelsen det egentlig? De mange udenlandske familier blev igennem 1980’erne og 90’erne indlogeret på to københavnske Scientologyejede hoteller, hvor børnene i praksis levede adskilt fra deres forældre og voksede op i et parallelsamfund med dårlig ernæring og mangelfuld skolegang, mobning og omsorgssvigt som vilkår. Bogens to spor fletter sig ind og ud af hinanden: Robert Dams erfaringer med børneperspektivet i organisationen samt drengen Lucas’ skæbne. ”Mørkets hoteller” er en dokumentarisk fortælling om at vokse op i et miljø og en bevægelse, hvor ideologi og fanatisme trodser alle andre hensyn. Og hvor selv de myndigheder, som skulle varetage børnenes interesser, svigtede fatalt. ROBERT DAM , født 1964, blev som 20-årig en del af sekten Scientology og avancerede i løbet af de næste 20 år inden for organisationen. I 2004 hoppede han af sammen med sin familie og udgav i 2011 ”Afhopperen”, der blev en bestseller. I 2015 spillede han sig selv i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”.

DKK 217.00
1

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Humoristisk historieskrivning med værterne fra den ultrapopulære engelske podcast ”The Rest is History” Spænd dine bedste gladiatorsandaler, og forbered dig på en forrygende rejse tilbage i tiden! De to hithistorikere fra den kendte podcast "The Rest is History", Tom Holland og Dominic Sandbrook, tager i bogen "... Og resten er historie" på en engageret og humoristisk rejse ned ad historiens hoved- og sideveje – og du er inviteret med! Fra Alexander den Store til Tolkien, fra vikingetiden til Watergate; Tom Holland og Dominic Sandbrook tager fat på de mest fængende øjeblikke i historien og besvarer alle de spørgsmål, vi ikke engang vidste, vi havde: Hvilken fest er historiens mest katastrofale? Hvorfor troede nazisterne, at de var efterkommere af Atlantis? Hvordan kunne en frisøraftale være tæt på at afsløre Churchills flugt fra et sydafrikansk fængsel? Uanset om det er at udvælge historiske figurer til deltagelse i et realityshow, finde frem til verdenshistoriens ti mest indflydelsesrige hunde eller debattere betydningen af storhed, er der intet, der er for småt eller for stort til, at Tom og Dominic kan nærstudere det. "... Og resten er historie" er både oplysende og nytænkende historieskrivning. 56 nedslag i verdenshistorien, som uden tvivl vil få dig til at trække på smilebåndet. TOM HOLLAND , født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge Universitet. Blandt hans faglitterære bøger er ”Herredømmet” (2020) og ”PAX. Krig og fred i Roms guldalder” (2023) udkommet på dansk til store anmelderroser. DOMINIC SANDBROOK , født 1974, er ph.d. i moderne historie fra Cambridge Universitet. Han har skrevet adskillige bøger om efterkrigstidens politiske forhold i Storbritannien.

DKK 229.00
1