Fjällräven Waterproof Packbag 10 Unisex Blå Vandtætte poser
Er du på udkig efter en meget alsidig og vandtæt pakkepose i en kvalitet, som til langt det meste er rigeligt stærk, er Waterproof Packbag 10 fra svenske Fjällräven et rigtigt godt bud. Waterproof Packbag 10, som har en volumen på op til 10 liter, er fremstillet af både slidstærk og bæredygtig 201 denier polyamid af 100% genindvundet nylon, der på indersiden er belagt med en krydsforbundet PU-coating, hvor alle syninger er varmlufttapet. Sammen giver dette et statisk vandsøjletryk på hele 10.000 mm.Fjällräven Waterproof Packbag 10 lukkes traditionelt med rullelukningen øverst og med en meget slidstærk metalkrog, der sikrer fuldstændig vandtæthed, og som samtidig gør, at posen ikke fylder mere end det, du fylder i den. Det glatte nylonmateriale gør, at posen er nem at stoppe i rygsækken eller kajakkens pakkeluge. Pakkeposen er udstyret med logo i reflekstryk på siden, og farven UN Blue er én af de mest synlige nuancer i de fleste vejr- og terræntyper.En god og tryk måde at holde fx din dyre dunsovepose tør på, når den lægges i bunden af rygsækken.Ideen, der startede en national bevægelseEfter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vores sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.Se vores udvalg af Fjällräven her >>>